Målene for 2006 er i lighed med målene for 2005 inddelt i præstationsmål og udviklingsmål.
Alle mål er fastlagt ud fra deres finansielle værdi og bidrag til opfyldelse af blandt andet FN's Millennium Development Goals. I lighed med tidligere år vil opfyldelsen af målene indgå i bonusordningen for Novozymes' øverste ledelse.
Præstationsmål for 2006 Præstationsmålene er kvantitative og påvirker den finansielle bundlinje direkte. For en nærmere beskrivelse henvises til Finansiel, miljømæssig og social redegørelse. Internt følges der op på målene hvert kvartal, og udvalgte indikatorer offentliggøres i kvartalsregnskaberne. Se målene nedenfor. |
- Begrænse stigningen i vandforbrug til maksimalt 7%*
- Begrænse stigningen i energiforbrug til maksimalt 9%*
- Øge genanvendelsen af affald til mere end 30% af den totale affaldsmængde
- Begrænse emissionen af ozonlagsnedbrydende HCFC'er til mindre end 3.300 kg
- Undgå væsentlige spild
- Undgå arbejdsulykker med dødelig udgang
- Sikre en lav personaleomsætning på mindre end 7%
- Sikre et lavt fravær på højst 3%
* Målene for begrænsning af stigningen i forbrug af vand og energi relaterer sig til den forventede stigning i omsætningen opgjort i lokale valutaer og vil blive korrigeret i forhold til denne. Desuden korrigeres for lagerudvikling. |
Udviklingsmål for 2006 Udviklingsmålene er kvalitative og relaterer sig til udvalgte aktiviteter igangsat med henblik på at forbedre arbejdet med bæredygtighed. |
Udviklingsområderne påvirker indirekte den finansielle bundlinje, da de bidrager til en mere effektiv afdækning af muligheder og risici. Intern opfølgning på målene sker ved hjælp af kvartalsmæssige delmål for hvert målområde. Udviklingsmålene for 2006 er udarbejdet på baggrund af resultaterne i 2005. Se målene nedenfor, efterfulgt af en kort beskrivelse af hvert mål.
- Forbedre energieffektiviteten
- Nedbringe risikoen for HCFC-udslip
- Inddrage kunder i livscyklusvurderinger
- Inkludere menneskerettigheder og arbejdstagerstandarder i interne auditeringer
- Øge fokus på diversitetsledelse
- Inkludere nye elementer om arbejdsmiljø i interne auditeringer
|
|
Forbedre energieffektiviteten Novozymes' energistrategi har blandt andet til formål at forbedre energieffektiviteten og reducere CO2-emissionerne i værdikæden. Vi har i 2005 gennemført analyser af energiledelsen og energiforbruget på fabrikkerne. Analyserne vil i 2006 blive benyttet til at prioritere de identificerede muligheder med henblik på yderligere forbedringer af energiudnyttelsen. |
|
Nedbringe risikoen for HCFC-udslip I de seneste år har Novozymes North America haft udslip af HCFC fra køleanlæg. Vi vil derfor i 2006 gennemføre en udskiftning af større eksisterende køleanlæg med henblik på at reducere udslip i fremtiden. |
Inddrage kunder i livscyklusvurderinger
Arbejdet med livscyklusvurderinger af produkterne har givet værdifuld information om den værdiskabelse, Novozymes medvirker til i forhold til en række miljøparametre. Værdiskabelsen har i sidste ende betydning for samfundet, idet anvendelsen af vores biologiske løsninger typisk giver en række miljømæssige fordele sammenlignet med traditionelle processer. Alt efter hvilket produkt der er tale om, finder værdiskabelsen sted i forbindelse med kundens anvendelse af vores produkter eller forbrugernes anvendelse af vores kunders produkter.
Vi vil i 2006 gøre vores kunder opmærksomme på disse miljøfordele og tilskynde dem til aktivt at bruge denne viden. Det indebærer, at vi i endnu højere grad arbejder med at inddrage kunderne i kortlægningen af produkternes potentiale i forhold til bæredygtig udvikling. Se artiklen Enzymers effekt fra vugge til grav.
Interne auditeringer – menneskerettigheder og arbejdstagerstandarder
Der er i 2005 udviklet indikatorer, som anvendes i forbindelse med interne auditeringer. Arbejdet har taget udgangspunkt i de minimumsstandarder for menneskerettigheder og arbejdstagerstandarder, som er en del af vores ledelsesstandard om samfundsmæssig ansvarlighed. Der er foretaget pilotauditeringer i Danmark og Kina, og i 2006 er målet at integrere programmet i de overordnede interne auditeringsplaner.
Øge fokus på diversitet
Novozymes opererer i mange lande, og medarbejderne har mange forskellige forudsætninger, for eksempel socialt, kulturelt og uddannelsesmæssigt. Denne diversitet anser vi for at være en af Novozymes' styrker, når det handler om kreativitet og innovation i udviklingen af produkter. Vi vil derfor i 2006 sætte fokus på at øge medarbejdernes bevidsthed om denne styrke samt uddanne ledere i at udnytte diversiteten i forbindelse med løsning af opgaver. Herudover vil vi sikre, at de lokale strategier for samfundsansvar inddrager relevante initiativer for at sikre lige muligheder for alle nuværende og kommende nye medarbejdere. Se artiklen Global og lokal indsats går hånd i hånd.
|
Interne auditeringer – nye elementer om arbejdsmiljø Interne auditeringer af arbejdsmiljø vil i 2006 blive udvidet med yderligere elementer som led i projektet for forebyggelse af enzymallergi. Se artiklen Ændret adfærd giver bedre arbejdsmiljø. |